|
For de der tager den slyngende provins vej der begynder ved Molini, dukker Triora op som en håndfuld sortladne forskansede huse. For de der passerer Val Nervia, tager en lille stop i Stornina der presenterer seg i all sin smukke kontrast. Til venstre ser man middelalder huse med sine røde tag afbrudt af hølader og i centrum ligger la Collegiata dækket af en store skifer plader. Til højre befinder den nyere del sig, med moderne boliger delvis gemte af grantrær, hestekastanie trær og plataner. I højden, nærmest overvågende, ligger den lille fæstning der er blevet omdannet til et kirkegård og der i følge Bacchelli bliver til en “fantastisk kærlighedsopfindelse” hvis man tager dit op om aftenen. Det er allerede et vigtigt landbrugs centrum der intagt konservereren dyp fasination der i store dele er opildnet af historier og legender, også skræmmende, der fortælles ennu den dag i dag. Fortsat den dag i dag er den mest ytterlig liggende kommune i Imperia provinsen, med sine 67,76 kubik kilometer og uanset nedgangen i befolkningen, der er under 430 boliger, har den et utalligt antal karakteristiske fraktioner. Med en historie og en kultur der er meget speciel og med oprindelse brigaske og Realdo, ovenpå et af de skræmmende udhæng ved at kigge ned ser tiden ud til at være stoppet op med sine rustikke boliger og folkene der udtrykker sig med på et occientansk sprog. Det nærliggende Verdeggia, der stammer fra en gruppe brigasker der forpagtet terrenget til de noble trioresiske Borelli. Vedeggia ligger ved foden af Saccarello og er blevet rekonstrueret på et sikrere sted efter et farligt sneskred. I Loreto, der på de gamle kort fremtreder som Roca salinarum, fordi de byttede til sig salt fra Ligurien og de fra Piemonte, kan man beundre en mesterlig hængebro hvor ofte de unge giver sig i kast med risikabel og dumdristige klatring. Cetta der befinder sig på den andre side af hængebroen består af små grupper tætliggende huse der forbindes af et hav af muldyrs stie. Også Bregalla, der på dialekt genkalder hordenes brægen der i sin tid var mangfoldige og opdelt i grupper med interessante navne. Creppo, ble således kaldt fordi den lå på siden af et kløftet bjerg. I dag er dette en lille landsby med huse der ligger tæt vedsiden af hinnanden med untagelse af de små grupper i Poggio og småborgene i Gerbonte og Drondo der nu er afbefolket. Andre landbrugsborge er Goina og mellem enge og horder Borniga, il Pin og Cameli, realdske landsbyer, hvor de overlevelser ved at følge fordums skik og brug.
|
|


|